Den misbrugte som voksen
Seksuelt misbrug efterlader sår hos de fleste! Hovedparten af de børn der misbruges bevarer overgrebene som en hemmelighed de er helt alene om langt op i voksenalderen. Voksne, der er blevet seksuelt misbrugt som børn, kan groft inddeles i to grupper, de som i en periode af livet fortrænger erindringerne fra de seksuelle overgreb og de som altid har husket overgrebene.
Vækkede erindringer
Ofte er det begivenheder i den voksnes “her og nu”-liv der vækker erindringer og/eller følelser fra overgrebshændelserne. De, som altid har husket, har indtil da på forskellig måde forsøgt at forsvare sig mod denne virkelighed ved at bagatellisere, minimere og meningstilskrive hændelserne på hver deres måde. Men det “koster” at holde traumatiske erindringer væk fra sig: depressive perioder, psykosomatiske lidelser,angst for nærhed/intimitet og seksuelle problemer har præget dele af livet, mens andre dele som fx. uddannelse og arbejde kan være intakte.
Fortrængte erindringer
De, som har fortrængt erindringerne, eller dele af dem, begynder pludselig eller gradvis at erindre overgrebene og kan her føle, at de er ved at “miste forstanden”. De forstår måske ikke indholdet af erindringerne og forsøger at forsvare sig mod de stærke følelser, som er forbundne med erindringsbillederne. Fælles for begge grupper er, at når overgrebsoplevelserne på den ene eller anden måde aktiveres, så bliver store dele af “her og nu”-livet overtaget af de gamle overgreb. Dette truer dermed det “nu-liv”, den enkelte har opbygget. Studierne eller arbejdet bliver svært at magte, det seksuelle samliv fungerer ikke, parforholdet truer med at gå i stykker. Med andre ord bliver både den indre og den ydre virkelighed umulig at håndtere.
Barnets virkelighedsforvrængning
Den voksnes følelsesmæssige reaktioner og forståelse af overgrebene er præget af de måder, der var særegne for barnet “den gang”, nemlig den måde barnet prøvede at give det skete mening på.Misbrugte børn påtager sig ofte skylden for at skabe mening med overgrebene: “Når far gør noget forkert ved mig, er det fordi jeg er forkert”. “Jeg skammer mig fordi det er min skyld”. Den virkelighedsforvrængning barnet således får skabt inde i sig, og som paradoksalt nok er en kreativ overlevelsesstrategi, lever videre i den voksne. Den voksne bliver på den måde en meget streng dommer over for sig selv for : “jeg kunne jo bare have stoppet det”. Barnets, og senere den voksnes forståelse bliver således, at barnet selv var årsagen til overgrebet. Den voksne har “glemt”, at barnet ikke havde forudsætninger for at forstå det, der skete. At barnet var totalt hjælpeløst, og derfor måtte overleve efter devisen: “ hvad som helst jeg er nødt til at tro, for at komme igennem det her, er virkeligt”. Den kreative overlevelsesstrategi indeholder i alt sin enkelhed, at intet barn kan overleve at erkende, at den eller de mennesker, barnet er afhængig af og følelsesmæssig forbundet til, er svigtende og/eller misbrugende overfor barnet.
Den gang og nu
Når overgrebsoplevelserne aktiveres i den voksnes “nu-liv”, er det meget smertefuldt og angsprovokerende. Den misbrugte behøver hjælp til at dele, tydeliggøre, forstå sig selv og ikke mindst opleve og erfare forskellen på “den gang” og “nu” . Hvis han/hun fortsat bevarer hemmeligheden helt alene, vil de reaktiverede følelser fra “den gang” opleves, som var det en gentagelse af barndommens overgreb, hvor ingen så, ingen greb ind og ingen beskyttede barnet.
Betydningsfulde relationer
Et af de områder i livet, som den misbrugte voksne kæmper særligt med, udspiller sig i kontakten og i relationen til andre betydningsfulde personer. Børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, har på den mest smertefulde måde fået deres grænser overskredet, såvel fysisk som psykisk. Dette giver dem senere problemer i forhold til at kunne mærke grænserne inde i sig selv og at sætte dem over for andre. Grænsen mellem mig og dig er flydt sammen. Det seksuelle misbrug vil for altid efterlade barnet med en oplevelse af at være blevet svigtet og efterladt i en verden, der ikke længere er sikker. Det forræderi mod barnets tillid, der er indeholdt i ethvert overgreb bryder ubrydelige bånd og ændrer noget fundamentalt i barnet. Barnet som voksen vil grundet tillidsbruddet have en særlig sårbarhed i relationen til andre mennesker: ”Der er ikke noget , jeg længes så meget efter som nærhed, og der er ikke noget jeg frygter så meget som nærhed”. Dette kan udspille sig i forhold til venner, arbejdskolleger, familie og kæreste.
Men den voksnes virkelighed “nu” adskiller sig alligevel fundamentalt fra barnets “den gang”, idet den voksne reelt har forskellige handlingsalternativer og valgmuligheder i sit liv. En af dem er at søge professionel hjælp til at få bearbejdet og helet følgevirkningerne af overgrebene i barndommen.
Det er aldrig for sent
Gennem flere års terapeutisk arbejde med seksuelt misbrugte voksne ved vi, at det aldrig er for sent at begynde at hele de sår, overgrebene har efterladt. At gå i terapi skaber mulighed for at udtrykke sig og arbejde med oplevelserne indenfor en tillidsfuld ramme, hvilket igen hjælper til at udvikle eller genoprette tilliden til andre og til sig selv.
"Det var utrolig vigtigt for mig, at jeg blev behandlet som en voksen under terapiforløbet. At jeg fik, den information, jeg havde brug for. At jeg kunne vælge retning og sætte grænser, og at jeg fik en forståelse for de mønstre, jeg gennemlevede." (Klientcitat)
Gengivelse af denne tekst forudsætter vores tilladelse.
