Klinik for Incestterapi

Den seksuelt misbrugte mand

Vi har valgt at skrive denne side, hvor vi specielt henvender os til den seksuelt misbrugte mand. Dette fordi, vi har specialiseret os særligt i terapi med mandlig misbrugte.

Myter om mænd

Den seksuelt misbrugte mand har alt for længe været usynliggjort af samfundets myter og stereotype kønsrolleopfattelser. Derfor har den generelle viden om seksuelle overgreb mod børn for en stor del været baseret på studier af det incestuøse far-datter forhold. Viden om seksuelle overgreb af drenge er derimod præget af en række myter, hvoraf de vigtigste synes at være:

at drenge og mænd ikke kan være ofre

at drenge oftets bliver misbrugt af homoseksuelle mænd

at hvis en dreng oplever seksuel ophidselse under overgrebet betyder det at han frivilligt har deltaget i det eller nød det

at drenge bliver mindre traumatiserede af misbrug end piger

at drenge der misbruges selv bliver krænkere

at drenge der misbruges af mænd er eller bliver homoseksuelle

Hvis den misbrugte mand skal vove sig ud “af mørket” er der behov for et opgør med disse myter. Indtil da er der en fare for at myterne er med til yderligere at isolere og stigmatisere ham.

Smertefuld hemmeligholdelse

Først i de senere år er der indhøstet større viden om drengen/manden som offer og den forskel der er i drenge og pigers måde at tilpasse sig det seksuelle misbrug på. Det mest iøjenfaldende i mødet med den misbrugte mand handler om hans kamp med at få det seksuelle misbrug til at “passe sammen med” hans indre billede af, hvad det vil sige at være en mand. På trods af den samfundsmæssige opblødning af mande- og kvinderoller ligger de traditionelle kønsrolleforventniger alligevel dybt i os alle. Mænd forventes at være stærke, handlekraftige og uafhængige, de skal kunne beskytte sig selv og de må ikke være sårbare, passive og underlegne. Sådanne stereotyper bliver vi indpodet med gennem opdragelse, medier m.v. Ikke alene den misbrugte mand, men også alle andre har derfor svært ved at forestille sig mænd som ofre. Hvis en mand ikke kan være et offer, er et mandligt offer ikke en mand! Vi forbinder således det at være offer med noget kvindeligt. Denne forstilling synes at være en vigtig årsag til mandens smertefulde hemmeligholdelse af overgrebene og er samtidig den største hindring for ham i at søge den hjælp han har brug for.

Demaskulinisering

For at begribe mandens følelse af at være blevet demaskuliniseret af overgrebene, må man forstå dynamikken i de seksuelle overgreb og her se på de meningstilskrivninger drengen fik lavet “den gang”. Det at blive “taget seksuelt” eller forført af en stærkere og mere magtfuld person er jo nøjagtig det modsatte af, hvad det maskuline rolleideal indebærer. I overgrebssituationen er drengen reelt svag, passiv, sårbar og hjælpeløs i forhold til krænkeren og bliver på den måde forvandlet til “det svage køn”. Den massive følelse af afmagt lever videre i den voksne mand.

Sorg, fortabthed, forladthed

Det at kønsrolleforventningerne gør at manden som voksen ikke giver sig selv lov til at være offer bevirker, at han på alle mulige måder bliver nødt til at beskytte sig mod de pinefulde følelser af afmagt og sårbarhed fra “den gang” der til stadighed overrumpler ham i han “nu-liv” og som er næsten umulige for ham at udholde. Den underliggende følelse af sorg, fortabthed og forladthed bliver ofte cammufleret gennem vrede, irritation og raseri, hvilket igen er med til at forstærke hans følelse af isolation. At bryde hemmeligheden og søge professionel hjælper et vigtigt skridt i helingsprocessen !!

Gengivelse af denne tekst forudsætter vores tilladelse.